Tilgang og baggrund

Jeg har arbejdet med kommunikation i alle mulige afskygninger. Som skrivende journalist, som videoproducer, som kommunikationsmedarbejder og som selvstændig kommunikationsrådgiver. Især det sidste.

Gennem  årene har jeg haft fat i alle de redskaber, der ligger i kommunikationens værktøjskasse: Pressemeddelelser, artikler, videoproduktioner, nyhedsbreve, websites og så fremdeles. Men det er ikke her, mit primære fokus ligger, for et godt kommunikationsarbejde har ikke redskaberne som udgangspunkt.

Jeg lægger vægt på først og fremmest at forstå mine kunder og deres helt aktuelle situation. Hvad er det, der er vigtigt lige nu og her. Og hvordan kan det aktuelle problem bedst løses?

Det kan lyde omstændeligt og tungt, men det er det sjældent. Snarere tværtimod. Starter processen her, bliver der skabt et fælles billede af, hvor problemerne ligger, og hvad en kommunikationsindsats skal føre frem til. Og dermed også et  grundlag for at vælge de relevante redskaber.