Må jeg tale med den ansvarlige for gulvtæpperne i virksomheden?
Citatet er autentisk. At spørge efter den ansvarlige for et eller andet, en virksomhed kunne tænkes at bruge, var en overgang den mest benyttede indgang blandt telefonsælgere:
Jeg er blevet spurgt efter den ansvarlige for:
- Telefonerne
- Frokostordningen
- Potteplanterne
- Rengøringen
- Gulvtæpperne
Og sikkert meget mere. Hvilket kan være ret morsomt, når man driver en enmandsvirksomhed.
Det er ret tydeligt, at de fleste telefonsælgere ikke aner, hvem de ringer til eller hvad virksomheden foretager sig. De er udstyret med en liste med virksomhedsnavne og telefonnumre og næppe ret megen anden viden.
Jeg ved ikke, hvor stor effekten af den form for markedsføring er. Men jeg tvivler på, at succesraten er særlig høj. Og risikoen er, at firmanavnet bliver forbundet med noget negativt. Det irriterer, når man bliver forstyrret med irrelevante opkald.
Det er f.eks. ikke særligt vanskeligt at finde ud af, at jeg driver virksomheden fra hjemmeadressen. Med den viden er det nærliggende at konkludere, at der næppe er mange ansatte. Hvis overhovedet nogen. Og så er tilbud om frokostordninger, pasning af potteplanter, gulvtæppekoncepter og rengøringsordninger nok mindre relevante.
Salg, og al anden kommunikation, starter ikke med at henvende sig. Salg starter med at forberede sig. Researche sig frem til de virksomheder, det er relevant at komme i kontakt med. Og være klædt godt nok på til at tage den kvalificerede dialog, når man høfligt har spurgt sig ind til, om man må forstyrre et øjeblik.
Prøver man at forberede sig, kan der ske et af to. Enten fører det til færre, men langt mere målrettede kontakter, som måske i sidste ende kan blive til langvarige samarbejder med gode kunder. Eller også finder man ud, at der ikke er et marked for ens virksomhed.
Det sidste kan være en yderst relevant konklusion at nå i tide.
