Hvad foretrækker De? Friskbrygget kaffe eller frisk brygget kaffe?
Friskbrygget kaffe. I selve ordet ligger en lang række associationer: duften af kaffebønner, lyden af det kogende vand, der bliver hældt over bønnerne og ikke mindst duften, der breder sig. ”Næh, er der brygget kaffe. Må jeg tage en kop?”, lyder spørgsmålet, når andre dukker op, tiltrukket af duften.
Friskbrygget kaffe er en pause, et pusterum, et samlingspunkt. Men samtidigt også et afsæt for at fortsætte dagens arbejde og opgaver. Den friskbryggede kaffes modsætning er den lunkne, bitre kaffe. En kaffe, der har stået for længe på termokanden eller varmepladen. Den har hverken smagsnuancer eller duft og er ikke på nogen måde attraktiv. En modsætning, der netop skabes og bliver tydelig i kraft af alle de billeder, der er knyttet til begrebet friskbrygget kaffe.
De er straks sværere at gennemskue, hvad der gemmer sig bag begrebet frisk brygget kaffe. Min egen opfattelse er, at det er en kaffebrygning, der er gået lidt (for) hurtigt og uden for meget fokus på detaljerne. Frisk brygget kaffe får mig til at tænke på udtrykket ”Kom frisk”, og det skaber i hvert fald nogle andre kaffeassociationer, end den friskbryggede kaffe gør. Noget i retning af en kaffe, der kan være tynd, lunken og hverken er samlingspunkt eller afsæt.
Jeg mødte den frisk bryggede kaffe i menukortet, eller hvad man skal kalde det, på Conditori La Glace. Denne københavnske institution inden for konditorier, der, med egne ord, ”ønsker at vores kunder skal synke ned i den tidslomme vi repræsenterer, hvor man havde tid nok til at nyde en hel kande varm drik.”
En tidslomme med en aura af noget, der skal opfattes som solid gammeldags kvalitet. Med frisk brygget kaffe. Modsætningen understreges yderligere, når stedets præsentation af sig selv er skrevet i et lidt kluntet sprogbrug med en række inkonsistente grammatiske fejl. Endnu inden, vi havde fået bestilt, var forventningerne til serveringen ikke længere kvalitet til fingerspidserne.
Muligvis var det derfor, at den serverede frisk bryggede kaffe fremkaldte et minde om den restaurant, jeg arbejdede på som opvasker en sommer i min ungdom. Her skyldtes kaffens specielle smag de ekstra mørkristede bønner, som gjorde, at kaffen kunne stå længere på varmepladen uden at blive bitter.
