Det forberedende arbejde kan være:

• Analyser
• Desk-research
• Interessentanalyser
• Spørgeundersøgelser
• Ideudvikling
• Udformning af strategier og operationelle tiltag

Viden og indsigt er helt afgørende i planlægningen af et godt kommunikationsarbejde. Hvad foregår der i omverdenen? Jo større indsigt, man som afsender har i de forskellige målgrupper for en kommunikationsindsats, des mere præcise og relevante kan man gøre budskaberne.

Selvfølgelig skal indsatsen afstemmes efter den konkrete opgave, men dybest set er der ingen forskel på at afdække de politiske holdninger på Christiansborg til en given sag eller på at se nærmere på trusler og muligheder for en virksomhed. Redskaberne er de samme, og jeg har i flere tilfælde researchet omfattende sagsområder for mine kunder, netop  for at sikre det nødvendige grundlag for at kunne fastlægge det videre forløb.

Fordelen er, at søgemaskiner, artikeldatabaser og de mange forskellige medier på nettet har gjort det forholdsvist enkelt at danne sig et overblik over næsten ethvert sagsområde. Tidligere kunne det tage uger; nu kan det klares på dage.

Samtidigt kan det indledende arbejde i sig selv være en rigtig god katalysator for at skabe større synlighed. Interviews eller spørgeundersøgelser rettet mod omverdenen  er effektive måder at skabe kontakt til relevante målgrupper på.

Starter en kommunikationsopgave her, får man grundlaget for den strategiske planlægning og udmøntningen i de mere operationelle tiltag helt af sig selv. Det gør det videre arbejde nemmere, hurtigere og præcist.

Jeg har løst en lang række opgaver inden for det forberedende arbejde, Opgaver som:

• Udvikling af nye virksomhedskoncepter og af nye tiltag fra en virksomhed eller en organisation
• Afdækning og beskrivelse af problemstillinger, der skulle rejses politisk
• Grundlaget for samarbejdsprojekter med flere, og meget forskellige, partnere
• Andre aktuelle problemstillinger for forskellige virksomheder og organisationer, interne som eksterne

Meget af dette arbejde har i sagens natur haft en meget fortrolig karakter, men jeg fremlægger gerne eksempler på det i det rette forum.

Når det gælder virksomhedens egen kommunikation, kan jeg bidrage med:

• Produktion af magasiner, produktblade, kundecases eller nyhedsbreve
• Struktur og indhold til sociale medier
• Struktur og indhold til websites
• Video- og diasproduktion

Enhver virksomhed eller organisation bør i dag se sig selv som sit eget medie og være selvkørende, når det gælder om at skabe synlighed om sig selv i forhold til omverdenen. Men den synlighed, man forsøger at skabe, skal vel at mærke være relevant i forhold de forskellige målgrupper.

Balancekunsten i egenkommunikationen er at kunne trække sig selv lidt i baggrunden og i stedet give plads til de dele, som omverdenen finder relevant og interessant. Det kan betyde, at billedet bliver meget differentieret og forskelligt, fordi de forskellige målgrupper ikke fokuserer på det samme.
Til gengæld er chancen for, at virksomheden bliver husket som relevant og troværdig langt større.

Målgrupperettet kommunikation kan være lidt omstændeligt at arbejde med i de indledende faser. Men bliver der brugt tid og kræfter her, er de efterfølgende faser med valg af kommunikationsmidler, udformning af materiale, m.v. langt nemmere at komme igennem, fordi der er en viden om hvem, der skal kommunikeres med, og ikke mindst hvorfor.

Her har jeg beskæftiget mig med:

• Nyhedsbreve, såvel skriftige som elektroniske udgivelser
• Brochurer, magasiner og lign. Tilrettelæggelse, udarbejdelse af tekst, samarbejde med grafiker og produktionsstyring.
• Video- og diasproduktion. Research og tilrettelæggelse, udarbejdelse af storyboard og manuskript. Ledelse af optagelser og redigering.
• Websites. Arkitektur, tekst og indhold samt redigering.

Alt det, der henvender sig til offentligheden:

• Debatindlæg og kronikker
• Pressearbejde, herunder pitches og pressemeddelelser
• Færdige artikler
• Blogs og sociale medier
• Krisekommunikation

Mediearbejde bør indgå i enhver kommunikationsstrategi. Men ikke som det eneste og kun sjældent som det vigtigste.

Mediearbejde er et samarbejde med pressen, med streg under samarbejde. Andre vurderer relevansen af  afsenderens budskaber og både redigerer og prioriterer dem.

Samtidigt har brugen af medierne ændret karakter. Tidligere kunne én pressemeddelelse udsendt til mange medier give bred omtale. I dag lægger medierne vægt på eneret til de forskellige historier, og kun virkeligt tunge historier kan forvente at blive omtalt flere steder.

Desuden er mediebilledet langt mere facetteret end tidligere. Oplag samt lytter- og seertal går ned, mens antallet af medier går op. De sociale medier drejer historierne i andre retninger og er sjældent velegnede til at formidle mere komplicerede problemstillinger igennem. Men omvendt skaber f.eks blogs med deres univers af kommentarer helt andre muligheder for at kommunikere med omverdenen. Ofte endda direkte med relevante målgrupper.

Samtidigt er mediebrugen blevet langt mere tidløs. Artikler, blogindlæg eller debatstof af ældre dato kan i den elektroniske verden hurtigt trækkes frem igen.

Det indledende spørgsmål bør altid være, hvad mediearbejdet skal føre til, og om de mål kan nås mere effektivt på anden måde. Samtidigt skal man være varsom med ukritisk at bruge medierne som eneste kanal til at nå ud med sine budskaber: Vejen frem til de rigtige målgrupper kan være meget lang og fuld af faldgruber.

Jeg er fortrolig med at arbejde med hele mediesiden:

• • Modning og udvikling af mulige emner til relevante pressehistorier.
  • Údarbejdelse og udsendelse af pressemeddelelser
  • Kontakt til redaktionerne for at skabe interesse for bestemte historier eller vinkler.
  • Udarbejdelse af færdige artikler, typisk rettet mod fagpressen.

Jeg har ikke mindst arbejdet meget med udarbejdelse og placering af debatstof i de forskellige medier. Relevante og skarpe budskaber med en personlig afsender har ofte stor interesse fra mediernes side.

Desuden har jeg stor erfaring med at gøre svært tilgængelige problemstillinger, f.eks. teknisk stof, forståeligt for en bredere kreds.

Når hele kommunikationen afhænger af den enkelte:

• Mødeforberedelse
• Medietræning
• Taler

Mødeforberedelse? Skal man hyre eksterne kræfter til at forberede et møde?

Det kan faktisk være en rigtig god idé. Det afhænger selvfølgelig af mødets karakter og indhold, men mange møder kræver både grundig forberedelse, præcis fremlæggelse og efterfølgende opfølgning for at give det ønskede resultat. Men vel at mærke på en måde, der er relevant for modtageren hele vejen igennem.

Det samme gælder talen. Den skaber muligheden for at præsentere, opsummere og perspektivere i samme arbejdsgang. Hvis den er velskrevet, velforberedt og velafleveret.

Medieoptræden. Mange frygter mediekontakten. Men ofte med urette. Langt den overvejende del af kontakten med medierne er helt uproblematisk, og selv de mere kritiske situationer kan tackles gennem en grundig forberedelse.

Hvis kommunikationsarbejdet skal ses i en bredere sammenhæng, bør punkter som møder, taler og medieoptræden netop ses som en del af helheden og ikke som noget isoleret. Her er muligheden for personlig og direkte kontakt, ofte med vigtige målgrupper eller interessenter. Måske lige præcis det sidste lille element, der knytter hele den øvrige kommunikationsindsats sammen til en vellykket helhed.

Læs mere i dette blogindlæg

Hele den personlige fremtræden er et element, jeg har arbejdet meget med.

• Jeg skriver taler for mange af mine kunder.
• Tilsvarende researcher og forbereder jeg indlæg til konferencer og møder, med tilhørende Power Points og manuskript
• Gennemarbejde selve præsentationen med den pågældende inden fremlæggelsen
• Udarbejde baggrundspapirer til interviews og medieoptræden, suppleret med træning i at deltage i interviews.