Set fra en kommunikationsvinkel

Et andet sted på mit website definerer jeg kommunikation som dialog med omverdenen. Hverken mere eller mindre. :-)

Kommunikation er de signaler, du sender. Som enkeltperson eller som virksomhed. “Alt, hvad du siger, alt, hvad du gør”, for at citere et ikke længere eksisterende reklamebureau fra Aarhus, der med det selvironiske navn Verdensfirmaet ikke ligefrem satte deres lys under skæppen.

Det er netop eksempler på, og reflektioner over, denne dialog med omverdenen, bloggen her rummer en række eksempler på. En del af indlæggene uddyber min tilgang til kommmunikationsarbejdet; andre er blot eksempler på god og dårlig kommunikation.

Det er ikke tilsigtet, men jeg skal ærligt indrømme, at blandt eksemplerne er de mindre vellykkede i overtal. Det skyldes uden tvivl, at i modsætning til god kommunikation er dårlig kommunikation meget synlig.